Følg med i verdens begivenheder

Det bliver lettere og lettere at forblive opdateret på, hvad der sker rundt omkring i verden, gennem sociale medier og internettet. At få adgang til nyheder er blevet lettere og ofte gratis. Ingen avisabonnementer, du googler dig bare frem til nyhedshistorier.

I vores nutidige digitale verden er avisabonnementer så ikke ved at blive ubrugelige? Hvorfor abonnere på en avis, når nu du kan få nyheder gratis på nettet?

Sammenlign avisabonnementer

Vigtigheden af den frie presse

Det kan virke dumt at betale for noget, du kan finde frem til gratis, men tag lige et øjeblik og overvej, hvordan dine valg påvirker resten af verden. Det er pressen, der laver de dybdeborende reportager og finder frem til historier, som kan have en enorm betydning for samfundet. Tænk på afsløringen af Nixon eller de mange pædofil-sager i den katolske kirke.

Uden trænede journalister og aviser ville disse historier muligvis aldrig være blevet opdaget, for der ville ikke være andre til at stikke snuden i sagerne og forsøge at grave sandheden frem.

Det handler dermed ikke om, hvorvidt du kan få noget gratis. Det handler om, hvorvidt du ønsker at støtte journalisternes arbejde, så de kan fortsætte med at afdække historier, der har brug for at blive hørt af offentligheden.

Dårlig økonomi betyder dårlig journalistik

Hvis en avis har svært ved at holde sig selv kørende gennem abonnementer, begynder de at ty til reklamer. At bruge spalteplads på reklamer og til tider på artikler, der er specifikt dedikeret til at promovere produkter, kan være en måde at tjene de manglende penge ind på.

Dette betyder, at journalistikken lider. Frem for at fokusere på de virkelige historier ude i samfundet, søger journalister i stedet efter de historier, som vil sælge bedst – for eksempel irrelevante historier om utro kendisser – frem for de historier, der har en egentlig relevans for samfundet – for eksempel historier om hvidvask og økonomisk svindel, som dræner statskassen.

Støt de gode historier

Ved at købe et avisabonnement støtter du altså avisens selvstændighed. Du støtter muligheden for at dække de gode historier, som det er vigtigt at du hører om. Ved at modtage et eksemplar af avisen, som du kan sidde og læse sammen med morgenkaffen, eller ved at betale for adgang til digitale versioner af avisen, er du med til at sikre en bedre journalistik.

Men hvad skal du vælge?

Du vil gerne hjælpe og holde gang i journalistik, der har en betydning for samfundet, men du kan selvfølgelig ikke have abonnement på alle aviser derude. Du er derfor nødt til at vælge en eller et par aviser ude på markedet, og hvordan finder du frem til den rette avis for dig?

Det kan du heldigvis finde hjælp til på nettet, hvor nogle hjemmesider tilbyder muligheder for prøveabonnementer på mange forskellige aviser. På den måde kan du få en gratis måned, hvor du har et abonnement på en avis. Du kan læse artikler og vurdere, om avisen er noget for dig. Når prøveperioden er overstået, kan du så bestemme, om du vil fortsætte som en fast abonnent eller afmelde dig igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *