Søgen efter meningen med livet: Disse 3 klassikere skal du læse!

Den såkaldte quest-novel er en roman, som kan være svær at sætte i bås og definere. Quest kan bedst oversættes som ”søgen”, og her er karakteren ofte på jagt efter noget og søger efter noget i livet; og dette noget er sjældent noget specifikt og håndgribeligt. Ofte handler denne roman om at finde meningen med livet, forstå sig selv og acceptere normer og regler i verden. Her giver vi dig 3 bud på quest-romaner, som du ikke bør misse!

Lunar Park

Første roman I rækken af geniale quest-romaner, er nok bedst kendt, hvis man I forvejen holder af de mystiske, surrealistiske, postmoderne romaner, hvor fantasi og virkelighed ofte er sammenflettet på mystisk vis, så man aldrig helt har styr på, hvad der foregår.

Lunar Park er skrevet af Brett Easton Ellis, som nok er mest kendt for romanen American Psycho, om den sindssyge og overfladiske yuppie Patrick Bateman. I Lunar Park, har vi selveste Bret Easton Ellis i romans hovedrolle, men med tilpas stor mix af faktiske detaljer fra forfatterens eget liv og karriere, men også med nyopfundne, mystiske og urealistiske detaljer om Easton Ellis’ liv, som gør læseren i tvivl om, hvem denne historie egentligt handler om.

Hovedkarakterens søgen består i at gennemskue sine egne frustrationer, når livet begynder at spille ham et puds. Selveste Patrick Bateman fra forfatterens egen roman American Psycho begynder at dukke op i hans liv, sønnens behåret legetøj Furby bliver vakt til live og den afdøde far går pludselig igen i huset. Hvad er rigtigt, hvad er forkert, hvad er en del af en tidligere roman og hvad er blot et resultat af hovedkarakterens ustabile sind. Læs Lunar Park og bliv klogere, måske blot mere forvirret, men uden tvivl underholdt, skræmt og tirret af romanes postmoderne, surrealistiske og intertekstuelle facon.

The Bell Jar

Den næste questroman i rækken, er nok kendt af de fleste litteraturelskere, men derfor fortjener denne roman af Sylvia Plath stadig en plads på listen.

The Bell Jar handler om Esther, som man følger i en længere årrække. Esther langsomt lullet ind i en dysfunktionel verden, da hun kommer i praktik i modebranchen i New York. Her starter et liv ind og ud af depressionen, og romanen handeler derfor om hendes søgen efter en vej ud af depressionen, og de mange selvmordsforsøg.

Romanen er populær, fordi hele tematikken omkring samfundets pres og påvirkning på unge kvinders selvværd, stadig holder den dag i dag. Derudover er Etshers beskrivelse af den stærke depression, som et liv i en osteklokke, hvor man føler sig fanget i sit eget liv og ikke kan få luft, en metafor som er blevet brugt mange gange siden. Sidst men ikke mindst er historien en selvbiografi over Sylvia Plaths eget liv, hvorfor den også først blev udgivet i et andet navn og 10 år efter i Plaths eget navn, hvorefter hun valgte at tage sit eget liv.

The Catcher in the Rye

Den sidste roman på listen, er med sikkerhed læst af mange mennesker verden over, kiggende ud ad deres vinduer, grublende over livet, samfundet, normer og vores egne materialistiske tendenser. Igen en tematik, som desværre endnu ikke er gået af mode, og som derfor gør denne roman af J. D. Sallinger fra 1951 ligeså relevant og populær den dag i dag.

I denne roman følger vi 17-årige Holden i dagene omkring juleaften, hvor han alene vandrer New Yorks gader tynde. Her forsøger han at finde sig selv og finde andre, som ikke er overfladiske og ”phony”. Men samtidig udgiver han sig for at være ældre end han selv er, og kan på den måde siges at være i en søgen efter sin egen sande identitet, men også med seriøse ambivalente tendenser.

 

The Catcher in the Rye er udnævnt til den 72. Bedste roman I verden af The Guardian, og på nogle lister, rangerer den endnu højere. Læs den, og start søgen på din egen identitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *